Dyregruppen af elefanter er meget speciel, idet der kun findes to nulevende arter i hele verden: den afrikanske elefant og den indiske elefant. De dyr, der er tættest beslægtede med elefanterne er søkøer og de mindre kendte og uanseelige klippegrævlinger.

Det er kun den ene af elefantarterne, den indiske elefant, der kan betegnes som et egentligt regnskovsdyr. Den er på mange måder bedre tilpasset livet i regnskovene, end dens store fætter, som da også fortrinsvis findes på Afrikas åbne savanner.

Der findes i dag kun cirka 50.000 indiske elefanter tilbage i verden. Det er faktisk 10 gange så lidt, som antallet af afrikanske elefanter!